Skum & Fidus vil få børn og voksne i alarmerende feststemning med musik, sjov og skøre indfald.
Det er børneunderholdning i børnehøjde, hvor de voksne også kan være med. En farverig blanding af børneteater, danske børnesange og masser af bevægelse.
De medbringer deres farverige fest-hjul, der bestemmer, hvad der skal ske. Hvad lander hjulet mon på? En dans, en sang eller en overraskelse? Der skal danses, klappes, hoppes og grines i selskab med Skum & Fidus. Der skal leges, svedes, truttes og trampes i selskab med Skum & Fidus. En fest med kendte børnesange, sjove folkedanse og masser af Skum og Fidus.
Fra 2022 ændrer forestillingen Fup & Fidus navn til Skum & Fidus.
Grunden er at Tryllekunstneren Rasmus har brugt navnet inden vi begyndte at bruge det. Der skal være plads til os alle og tryllekunstneren Fup og Fidus kan roligt trylle videre uden at vi bliver forvekslet med hinanden. Dog kan vi ikke undgå at de gamle Fup & Fidus enkelte steder stadig dukker op som i denne trailer.